Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
BØRNEHUSET MOPÆLAPPEN 2025
Arbejdet med den pædagogiske læreplan
”Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.”
”Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske perso-nale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer un-derstøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51
Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?
I Børnehuset Mopælappens dynamiske hverdag, har vi kontinuerligt fokus på lige deltagelsesmuligheder for alle børn, og arbejder løbende med evalueringer af alle vores læringsmiljøer, rutinesituationer, børnenes muligheder for egne lege og aktiviteter, de vokseninitierede aktiviteter, samt hvordan vores fysiske rammer og indretning understøtter børnenes deltagelsesmuligheder. Dermed foretager vi også løbende justeringer af vores pædagogiske læringsmiljøer, så de hele tiden understøtter de aktuelle børnegruppers muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Vi bliver aldrig færdig med at evaluere, fordi hverdagen hele tiden ændrer sig, hvilket afføder at vi hele tiden må forholde os til de rammer børnene er deltager af og i.
Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?
I Børnehuset Mopælappen har vi etableret en systematisk evalueringskultur, som er startet ved hjælp af metoden Tegn På Læring ll. Sidenhen er evalueringskulturen indarbejdet i alt, hvad vi gør, og dette er altid med afsæt i børnenes perspektiver. Evalueringerne og deraf justeringer af vores pædagogiske læringsmiljøer er fx indretning af vores fysiske rammer ude og inde, hvordan vi griber rutinesituationerne an, hvordan børnenes egne lege og samspil understøtter lige deltagelsesmuligheder for alle børn, og det samme omkring de aktiviteter vi voksne sætter i gang. På den måde er evalueringskulturen blevet en naturlig del af vores daglige tale, på teammøder, personalemøder, trivselssamtaler om børnene, til forældresamtaler. Kort sagt igennem hele dagen, året rundt.
Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?
Vores styrkede pædagogiske læreplan er blevet evalueret flere gange, og enkelte afsnit og passager er omskrevet, eller fjernet, således at det skrevne indhold løbende passer med vores pædagogiske praksis i Mopælappen, samt at alle medarbejdere kan genkende sig selv i den. Sidstnævnte er væsentligt for at sikre, at læreplanen er et arbejdsredskab, der lever i virkeligheden.
Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø
”Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda-gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Evalueringen skal offentliggøres.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.
Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børneperspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:
- Børnegruppens trivsel og læring
- Børn i udsatte positioners trivsel og læring
- Tosprogede børns trivsel og læring
- Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 51
Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?
I de følgende beskrivelser er evalueringerne foretaget i husets fem grupper.
Der er foretaget to omkring børneinitiererede aktiviteter; en udenfor, en indenfor. En fra en vokseninitieret aktivitet. To fra rutinesituationer.
I evalueringsprocessen har vi samtidig forholdt os til, hvorhenne der står noget om den aktuelle situation i læreplanen, og at det stemmer overens med det vi reelt gør.
Vuggestuegruppen Muslingen har evalueret en vokseninitieret aktivitet. Børnegruppen har været opdelt i grupper på 3-5 børn, ud fra deres alder.
Aktiviteten var en vandaktivitet med pensler på legepladsen.
Formålet var kendskab til forskellige materialer, hvad og hvordan det kan bruges. Hvad kan børnene selv, hvordan lærer de.
Vuggestuegruppen Krabben har evalueret børneinitieret aktiviteter, indenfor.
Aktiviteten var at fjerne noget legetøj fra stuen.
Formålet var at finde ud af om vi kan styrke børnefællesskabet indbyrdes samt deres sociale interageren med hinanden, hvis der er færre valgmuligheder tilgængelig.
Børnehavegruppen Blæksprutten har evalueret en rutinesituation.
Aktiviteten var spisesituationen til frokost.
Formålet var at finde ud af, om vi gør vi det, vi tror, vi gør. Som bl.a. har fokus på at udvikle børnenes personlige alsidige, samt sociale udvikling, som; Selvværd og selvtillid ved at kunne selv, samt fællesskabet og dannelsen der er forbundet med at sidde sammen omkring et måltid.
Børnehavegruppen Søstjernen har evalueret en børneinitieret aktivitet på legepladsen.
Aktiviteten var at finde ud af, hvad der optager børnene.
Formålet er, at det er børnenes legeplads, og dermed at finde ud af, om de har samme optagethed som vi voksne, som er ansvarlige for indretningen af læringsmiljøerne på legepladsen.
Børnehavegruppen Søhesten har evalueret en rutinesituation.
Aktiviteten var garderobesituationen.
Formålet var at skabe mere ro til børnene, fokus på low arousal, samt at det er trygt læringsmiljø som understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?
Muslingen: Video
Krabben: Billede
Blæksprutten: Video
Søstjernen: Børnenes egne billeder taget med en ipad, samt med tilhørende dialog med hvert barn om deres billede.
Søhesten: Deltagerobservation
Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?
Muslingen:
Vi lærte, at en fælles vokseninitieret aktivitet giver mulighed for spejling mellem børnene, og fra voksen til barn. Børnene fik samtidig blik for forskelligheder samt hvilke sociale koder som er godt at kunne, i en fælles aktivitet. Fx at vente på tur.
Vores tilgang er en legende tilgang til læring, som vi blev bekræftet i, var til stede i denne aktivitet, bl.a. igennem spejling. Der var både nonverbal og verbal kommunikation til stede, hvilket også giver gode muligheder for ny læring og udvikling.
Vi lærte, at vi voksne er vigtige som rollemodeller, samt at vores nærværende tilstedeværelse bidrager til øget koncentration og fordybelse hos børnene, og dermed øget læringspotentiale.
Før aktiviteten havde vi en mindre bekymring for hvad børnene, primært de allermindste på 10-14 måneder, ville bruge penslen til, fx at putte den i munden, og om de ville kunne udføre aktiviteten selv. Vi lærte, at de hurtigt fandt ud af, hvad aktiviteten gik ud på, og dermed hvilken betydning det har for børnenes udvikling, læring og trivsel, at de voksne udviser tillid til deres evner, samt giver dem mulighed for deltagelse og at afprøve ting.
Krabben:
Vi lærte at jo mindre legetøj, og mere fysisk plads læringsmiljøet tilbyder, jo mere samarbejder børnene om legen, og jo længere tids fordybelse i legen, kunne vi observere. Der var mere dialog mellem børnene, og interaktion relateret til deres leg, som var en rolleleg omkring børnekøkkenet.
Blæksprutten:
Vi lærte, og blev bekræftet i, hvor væsentligt det er for børnenes muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse, at vores læringsmiljøer er indrettet så børnene kan gøre så meget som muligt selv. Vi observerede ikke kun øget selvhjulpenhed, men også større glæde ved at kunne selv, hvilket hænger tæt sammen med en positiv udvikling af deres selvtillid og selvværd.
Vi lærte også, at vores læringsmiljøer omkring frokosten giver gode muligheder for udvikling af både den personlige alsidige udvikling, de sociale kompetencer samt deres sproglige og kommunikative færdigheder. Fx i samtaler omkring maden, hvad ”bordskik” betyder, og forståelse for forskelligheder.
Søstjernen:
Vi lærte, at børnenes interesser på legepladsen er anderledes end det vi voksne vurderer er interessant. Fx var der ingen billeder af gyngerne og sandkassen, fra denne børnegruppe.
Nogle var optaget af legepladsens muligheder, nogle på andre børn. Et billede viste et vindue, fordi et barn bedst kunne lide at kigge ud på den andre børn. Dette er vigtig læring til os i arbejdet med at skabe ligeværdige deltagelsesmuligheder med afsæt i dette perspektiv, hvor vi gennem nysgerrighed og vejledt deltagelse kan understøtte barnets/børnenes adgang ind i fællesskabet med andre børn.
Søhesten:
Vi lærte, at mindre grupper giver øget fokus, bedre muligheder for fordybelse, samt at der er mere tid samt nærvær til hver enkelt barn. Børnene får bedre muligheder for at have øje for fællesskabet og hinanden, samt at udvikle deres selvhjulpenhed, selvtillid og selvværd.
Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?
Muslingen:
Vi vil arbejde på at være mere risikovillige og parkere vores forforståelser relateret til, hvad børnene kan/ikke kan.
Vi skal sørge for at børnene gives mulighed for at kunne spejle både hinanden og de voksne, i alle vores læringsmiljøer.
Visualisering understøtter børnenes muligheder for deltagelse til aktiviteter, billedeligt såvel som relatio-nelt.
Krabben:
Til denne aldersgruppe, 2,5-3 år, hører med, at de nogle gange hurtigt skifter fokus og ”zapper”. Derfor vil vi være opmærksom på, hvor mange remedier, hvor meget legetøj, børn samt voksne der er tilstede, i et læringsmiljø, fordi vi lærte at jo mindre og færre, jo bedre deltagelsesmuligheder, samt mulighed for triv-sel, læring, udvikling og dannelse.
Blæksprutten:
Vi skal fortsætte med at opdele børnene i mindre grupper, da det giver bedre deltagelsesmuligheder til hver enkelt, ikke kun i en rutinesituation, men i alle vores læringsmiljøer.
Vi er blevet opmærksomme på, hvor væsentligt det er for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse, at vi voksne udviser tillid og tro på deres egne evner, da de ofte kan mere, end vi nogen gange vurderer, at de kan.
Søstjernen:
Vi vil skabe et bedre visuelt overblik på legepladsen, som kan hjælpe børnene til at se, hvor de fx kan grave huller, hvilken retning de skal køre på cykelbanen, mm. Det visuelle overblik skal hjælpe børnenes selvhjulpenhed på legepladsen. Vi vil også være mere nysgerrige på at spørge børnene, lytte til deres perspektiver, så vi får indrettet læringsmiljøet med afsæt i dem, som skal bruge det.
Søhesten:
Vi skal fortsætte med at opdele børnene i mindre grupper, med afsæt i hvert enkelt barns deltagelsesmu-ligheder. Dette skal overføres til så mange læringsmuligheder som muligt.
Vi vil også kigge på vores indretning af stuen mhp. at udvide garderobearealet især i skiftet fra frokost til legeplads, så en lille gruppe kan være på stuen også.
Inddragelse af forældrebestyrelsen
”Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.
Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 52
Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?
Forældrebestyrelsen er blevet præsenteret for evalueringen på et bestyrelsesmøde.
Deres tilbagemelding er, at de oplever, at det er rigtig godt at få et blik ind i ”maskinrummet”, og høre om alle de pædagogiske overvejelser, vi gør, hver eneste dag, med alt hvad vi foretager os sammen med deres børn.
En enkelt kunne se en sammenhæng mellem barnets selvhjulpenhed under måltiderne derhjemme, og vores evaluering. Forældrene havde tænkt det handlede om barnets alder og udvikling. Det kan også handle om udvikling og læring fra deltagelsen i børnehaven, som overføres til den hjemlige udviklingsarena.
Det fremadrettede arbejde
”En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51
Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?
Vores samlede evalueringer, på tværs af husets fem grupper, viser at der er fælles træk fra gruppe til gruppe; fx at mindre børnegrupper giver bedre deltagelsesmuligheder for hvert enkelt barn, og dermed øget mulighed for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Ligesom visualisering, mulighed for spejling, rolige og nærværende voksne, samt risikovillighed giver bedre udviklingsmuligheder.
For at alle vores børn får lige deltagelsesmuligheder i et børnefællesskab, skal alt hvad vi gør være med afsæt i hvert enkelt barns perspektiv.
Vi blev tillige med opmærksom på hvordan institutionslogikker og forforståelser kan være hæmmende for børnenes deltagelses- og udviklingsmuligheder
Det er en vigtig funktion og systematik i Mopælappen, at vi har vores daglige planlægning og struktur i hver enkelt gruppe. Den hjælper os til, at vi overvejende kan opretholde kvaliteten i vores læringsmiljøer, også de dage hvor vi er færre voksne end normalt, eller har en vikar inde.
Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?
Vi fortsætter med at foretage løbende evalueringer, som hidtil, gruppevis eller fælles på vores personalemøder.
Hver gang et nyt barn kommer til, en ny voksen, et nyt behov qua børnenes alder og udvikling, opstår der nye spørgsmål, som får os til at kigge på et givent læringsmiljø, hvilket afføder en evaluering.